Anmeld kriminalitet

Når man observerer salg af euforiserende stoffer og den utryghedskabende adfærd, der kan være forbundet med dette, bør man rette henvendelse til politiet. Det kan man enten gøre 1) ved at tippe politiet via politiets hjemmeside eller 2) via et opkald til 114.

Det er vigtigt at forberede sig, før man ringer eller tipper, så politiet har mulighed for at handle på en henvendelse. Forbered gerne svar på følgende spørgsmål:
• Hvad har du set
• Hvornår (tidspunkt),
• Frekvens (hvor ofte foregår det)
• Særlige kendetegn ved observerede personer, er de lokalkendte (bor i området)
• Registreringsnummer og farve på evt. bil
• Adresse (så præcis som muligt)

Politiet har brug for informationen, men vær opmærksom på ikke at udsætte dig selv for fare.

1. Opkald til 114: Når man ringer 114, bliver henvendelsen registreret, og politiet igangsætter de relevante tiltag. Politiet kan lave statistik over antallet af 114 henvendelser i det pågældende område. Politiet spørger om anmelders cpr-nummer, tlf. nr. og navn, så vi kan ringe tilbage, hvis der er brug for yderligere oplysninger. Dette er ofte en stor hjælp for politiets efterforskning, samtidig med at det hjælper med at validere anmeldelsen.

2. Tip politiet online: Når man retter henvendelse om salg af stoffer ved at tippe politiet via hjemmesiden, bliver disse oftest brugt af politiets specialpatrulje, som bl.a. arbejder med kriminalitet, der knytter sig til euforiserende stoffer. Tips bliver ikke registreret på linje med 114 anmeldelser og tæller heller ikke med i opgørelser af henvendelser fra et området. På hjemmesiden er det muligt at tippe anonymt, hvis man ønsker det. Alle tips blive behandlet, men man får ikke nødvendigvis et svar, og sagsbehandlingstiden er længere.

Oplever man at blive truet, fordi man har anmeldt noget, bør dette selvfølgelig anmeldes. Strafferammen for vidnetrusler er bøde eller fængsel ind til 8 år. Dette gælder både for vidner i straffesager og vidner i civile sager.

Website af Hoeks.dk - Digitalt bureau Århus