I "gamle dage" hvor husene ikke var så godt isolerede og derfor havde et relativt højt varmetab, var varmeforbruget højt af den grund, at det krævede mere effekt (varme), for at kunne opvarme husets rum. I rum med gulvvarme ville man opleve at gulvet var varmt, hvilket var nødvendigt for at kunne "holde" en temperatur på f.eks. 20c
I nye moderne byggerier i dag med betydelig bedre isolering, vinduer etc. etc., er der sammenlignet med ældre bygninger, et ekstremt lille varmetab og derfor slet ikke samme behov for effekt (varme) til at opvarme det pågældende rum. Derfor skal ikke særlig høj temperatur fra gulvvarmen tit, for at "holde" en rumtemperatur på f.eks. 20c
For nogen kan ulempen være, at man i nybyggerier ikke oplever gulvvarmen på f.eks. badeværelset som "rigtig" varm, men rumtemperaturen er rent faktisk som den skal være. Gulvvarmen lukker meget ned, da den ofte bliver påvirket at de omkringliggende rum, som i mange tilfælde faktisk opvarmer badeværelset, da rumtermostaten registrerer at rumtemperaturen er nået, og kun sjældent, lukker op for gulvvarmen. Er døren til badeværelset konstant åben, vil gulvvarmen med sikkerhed lukke ned.
Er badeværelset placeret midt i bygningen/boligen, kan gulvet i f.eks. badeværelset over tid antage omgivelsestemperaturen fra de andre rum, med mindre man ventilerer og gulvvarmen "starter". Der vil derfor
aldrig blive koldt i rummet.
Konklusionen er, at i nybyggeri vil der være risiko for, at man kun oplever følelsen af varme gulve i relativ få perioder. Varme gulve i badeværelset, vil i disse situationer i princippet kun kunne opnås, hvis der ønskes, indstilles og accepteres en væsentlig højere rumtemperatur end i den resterende det af boligen.
