Generelle regler

Lokalerne kan tages i brug kl. 16.00 dagen før lejedagen. Nøgler til lokalerne udlevereres på Boligforeningens kontor mellem kl. 9.00 og kl. 12.00. Nøgler til fredag, lørdag og søndage udleveres altid senest torsdag mellem kl. 9.00 og 12.00.

Lokalerne afleveres rengjorte senest kl. 14.00 dagen efter lejedagen. Nøglerne afleveres straks derefter i boligforeningens postkasse, som hænger ved Tranekærparken 1.

Reglerne for afhentning og aflevering af nøgle skal overholdes, da lokalerne skal godkendes af tilsynsførende  og herefter videregives til næste lejer

Rengøring af samtlige rum foretages, herunder støvsugning/gulvvask.
HUSK at medbringe egne rengøringsmidler, klude m.m.
BEMÆRK gulvene må udelukkende blive vasket med gulvsæben der befinder sig i selskabslokalet.

Service stilles rengjort i skabe på de dertilhørende hylder, og skåret service henstilles på køkkenbordet. Lejeren er erstatningspligtig såfremt inventar eller service ødelægges.

Al musik og dans skal ophøre senest kl. 01.00 og lokalerne skal være forladt senest kl. 02.00. Det er under ingen omstændigheder tilladt at bruge fyrværkeri, kanonslag eller lignende.

Lejeren er ansvarlig for at festen forløber på en sådan måde, at musik og støj ikke virker generende for de omkringboende. Dette gælder også på hele afdelingens område, når selskabets gæster forlader lokalerne.

Bolighavende medlemmer kan reservere lokalerne indtil 1 år forud den givne lejedato. Reservation kan kun ske til eget brug.

Ikke-beboere kan reservere indtil 6 måneder forud for givne lejedato.

Afbestilling. Såfremt lokalerne afbestilles senest en måned forud for reservationen betales et gebyr på kr. 50. Sker afbestillingen mindre end én måned forud for reservationen betales et gebyr på kr. 100.

Konfirmationer har første prioritet i foråret og ønsker om leje af selskabslokalerne skal indsendes skriftligt til kontoret. Er der ved det tidligste reservationstidspunkt 1 år før konfirmationsdatoen, flere ønsker om leje på samme dato, er det hvor længe beboeren har boet i boligforeningen (uden ophør), der afgør reservationen.

Internetforbindelse er der i lokalerne i Kildehøjen.

Website af Hoeks.dk - Digitalt bureau Århus