Installation af hårde hvidevarer

Ved køb og installation af egne hårde hvidevarer så som vaskemaskine, opvaskemaskine, køleskab og tørretumbler skal du huske:

• Maskinen må installeres på de steder som er beregnet til formålet- Dog skal lejer give besked om installationen, inden arbejdet udføres.

• Maskinen må kun tilsluttes koldt vand

• Maskinen må kun installeres når der forberedt med lovlige installationer (vand, el og afløb)

• Tilslutning skal altid foretages fagligt forsvarligt og håndværksmæssigt korrekt.
Vi anbefaler vores egen el-installatør Nipo el eller vores vvs-installatør (Tambo VVS *)
• Der bør altid benyttes en drypbakke og/eller elektronisk fugtalarm
• Der må ikke installeres bordopvaskemaskine

Ved installation, hvor der ikke findes forberedt for vaskemaskine/opvaskemaskine, skal du kontakte afdelingens varmemester, og der få skriftlig tilladelse.

Er du i tvivl om noget eller har du spørgsmål omkring installationen, skal du kontakte afdelingens varmemester. Se kontaktoplysninger på hjemmesiden https://www.10marts1943.dk/

UNDGÅ VANDSKADER VED INSTALLATION

Vi oplever, at vandskader ofte stammer fra beboernes egne vaskemaskine/opvaskemaskine. Ofte er årsagen manglende vedligehold eller eftersyn.
Når du anskaffer dig (eller hvis du allerede har) en vaskemaskine/opvaskemaskine skal du:

• Undersøge om slangen har revnedannelser ved at trykke på slangen
• Sørge for, at afløbsslangen ikke har skarpe knæk
• Rense maskinens trævlefilter jævnligt

Hvis der opstår en vandskade, bedes du rette henvendelse til varmemesteren.

Vær opmærksom på at du som lejer har erstatningspligt hvis der sker skader, som er forårsaget af installationen

*) Nipo el og Tambo VVS kan begge klare monteringen på en time til henholdsvis kr. 606 og kr. 625 (2023 priser) inc. kørsel. Under forudsætning af at der er forberedt med lovlige installationer.

 

Retningslinjerne for installation af hårde hvidevarer er gældende fra 7. maj 2024

Website af Hoeks.dk - Digitalt bureau Århus