Afdeling 10 Vejlby Vænge

Råderet

GENERELT  OM  RÅDERET

Råderetten giver dig mulighed for at præge boligen efter egne ønsker og behov.

Der skelnes mellem FORBEDRINGSARBEJDER og FORANDRINGSARBEJDER:

Forbedringsarbejder forøger værdien af det lejede og giver ret til godtgørelse ved fraflytning. Der kan ikke kræves retablering ved fraflytning.

Forandringsarbejder forøger ikke værdien af det lejede og giver ikke ret til godtgørelse. Forandringsarbejder kan være permanente, eller arbejder der kræves retableret. Hvis der forlanges retablering, skal der i visse tilfælde betales et depositum som sikkerhed for udgiften til retablering.

Kontakt altid boligforeningen
Inden du gør brug af råderetten, er det vigtigt, at du har boligforeningens skriftlige accept til forbedringen eller forandringen i boligen.
Du er altid velkommen til at kontakte boligforeningen om spørgsmål til råderetten, idet vi gerne hjælper med råd og vejledning, inden du går i gang.

Du kan også læse om råderetten på BL’s hjemmeside

Råderet og individuelle forbedringer

Forbedringsarbejder med godtgørelse er følgende (Positivliste):

1. Opførelse af udestue efter følgende retningslinjer

Lukkede udestuer. Til lukkede udestuer skal der søges byggetilladelse og foretages nabohøring. Udestuer er omfattet af råderetten (med ret til godtgørelse), men der kan ikke lånes til finansiering via afdelingen. Taget skal være i glas eller lignende materiale og der skal være hældning på, så regnvand kan løbe væk. Endvidere skal der være afløb for regnvand ved faskine eller lignende, da undergrunden ellers bliver ødelagt.

Udestue kan opføres efter ansøgning vedlagt tegninger/beskrivelser og skal godkendes af inspektøren inden igangsættelse.

Alle arbejder skal udføres håndværksmæssigt korrekt, og skal udføres i godkendte materialer. Efter arbejdets færdiggørelse skal udestuen godkendes af inspektøren. Hvis udestuen fjernes, skal eksisterende murværk, hegn m.v. reetablereres.

2. Isætning af ekstra vindue i boligen efter godkendte tegninger.
3. Etablering af trægulve og klinkegulve i boligen.
4. Etablering af hems i lejlighedstyperne G + H (4-vær. på 98 m²) udført efter tegninger og anvisninger fra boligforeningen samt godkendelse.

Lånefinansiering af forbedringsarbejder

Beboere, der ønsker at forbedre lejligheden, kan udover råderetten vælge at låne til udgiften i afdelingen (dog undtaget pkt. 1 i positivlisten), mod en huslejeforhøjelse i afskrivningsperioden på 10 år. Det er en betingelse herfor, at afdelingens aktuelle økonomi tillader det. Den maksimale lånebeløbsgrænse fastsættes til kr. 71.867,00 pr. 1. januar 2023, som reguleres i takt med byggeomkostningsindekset én gang årligt.

Tegninger til godkendt udestue

Forandringsarbejder uden ret til godtgørelse ved fraflytning:

1. Hegn opført efter forholdsregler beskrevet under afsnit V, pkt. 2 i vedligeholdelsesreglementet for afdelingen.

2. Opførelse af udestue som ”Bauhausmodel”.

3. Terrasse overdækning: Overdækning af terrasse må max gå 3,5m ud fra huset. Terrasseoverdækning er en forandring, som ikke giver ret til godtgørelse under råderetsreglerne. Taget skal være i glas eller lignende materiale og der skal være hældning på, så regnvand kan løbe væk. Endvidere skal der være afløb for regnvand ved faskine eller lignende, da undergrunden ellers bliver ødelagt. Terrasse overdækning kan opføres efter ansøgning vedlagt tegninger/beskrivelser og skal godkendes af inspektøren inden igangsættelse. Alle arbejder skal udføres håndværksmæssigt korrekt, og skal udføres i godkendte materialer. Efter arbejdets færdiggørelse skal overdækningen/udestuen godkendes af inspektøren. Hvis overdækningen fjernes, skal eksisterende murværk, hegn m.v. retablereres.

4. Det er tilladt at opføre ét drivhus på havesiden. Drivhuset skal opføres i den sidste tredjedel af haven og må max. være 10 kvm.
Drivhuset må IKKE opføre i skel og det skal altid fremtræde vedligeholdt og brugbart.
Fremstår drivhuset IKKE vedligeholdt og brugbart, kan afdelingsbestyrelsen/inspektøren forlange drivhuset fjernet.
Nedtages eller forlanges drivhuset fjernet, skal drivhuset og dele deraf fjernes og haven skal reetableres indenfor inspektørens fastsatte tidsfrist.

5. Det er tilladt at opsætte markiser i Vejlby Vænge.
Markisens fabrikat og kvalitet skal godkendes af afdelingsbestyrelsen/inspektøren.
Ved opsætning af markiser skal man sikre sig, at den opsættes i samme højde som eventuelle andre i samme husrække. Markisen må max. have et udfald på 2,5 m og den må max. være 3,5 m lang. Markiserne skal fremstå vedligeholdte og brugbare.
Fremstår markiserne IKKE vedligeholdte og brugbare, kan afdelingsbestyrelsen/inspektøren forlange markiserne fjernet. Nedtages eller forlanges markisen fjernet, skal bygningerne sættes tilbage til oprindeligt udseende og reparation skal fremstå håndværksmæssigt korrekt indenfor inspektørens fastsatte tidsfrist.

6. Etablering og udnyttelse af repos over trappen i
boligtype E (2-vær. 64 m²) udført efter tegninger og anvisning fra boligforeningen samt godkendelse.

Tegninger til udnyttelse af repos over trappen

7. Etablering af cykelskur ifølge nedenstående tegninger.

Tegninger til opførelse af cykelskur

8. Opsætning af halvtag på gårdsiden under følgende retningslinjer:

Materialer:
De bærende spær skal minimum være 45x95 mm og de tværgående lægter skal være 38x57 mm.
Taget skal laves af trapez tag, og monteres med tilhørende skruer. Der påmonteres drypnæse, hvis hældningen vender ind mod plankeværket.
Der skal monteres tagrende, hvis taget hænder ind mod plankeværket.

Fastgørelse:
Spærene skal fastgøres til skuret og muren med bjælkesko eller kraftige vinkelbeslag. I muren fastgøres bjælkeskoene/beslagene med karmskruer med hoved eller beslagskruer og ravplugs. I skuret skal bjælkeskoene/beslagene fastgøres med beslagskruer.

Konstruktion:
Halvtaget må hælde enten ind mod naboen eller væk fra naboen. Den side, der vender ind mod naboen, skal være 10 cm under plankeværkets højde.
Hvis halvtaget hælder ind mod plankeværket, skal der etableres en tagrende, og vandet skal ledes væk.

Opsætning og nedtagelse
Efter opsætning skal halvtaget godkendes af boligforeningens inspektør, og bliver herefter en del af lejemålet.
Ved nedtagning af halvtaget skal murværket og skuret reetableres, som før opsættelsen. Herefter skal det godkendes af boligforeningens inspektør.

Afd 10 råderetsbillede 2

Afd 10 råderetsbillede 1

Afd 10 råderetsbillede 3

michael_rotmann1

Rob Hilliard

Kontakt Varmemesteren

Mikael Rothmann, Marianne Henriksen, Rob Hilliard, Peter Myken Jørgensen
Kontor: Vejlby Vænge
Kontortid: Mandag-fredag 8.30 - 9.00
Telefon: 8621 1443
Mail: vm10@vejlby-bf.dk
Klik her uden for normal arbejdstid

Website af Hoeks.dk - Digitalt bureau Århus