Afdeling 12 / Kildehøjen
Kildehøjen er tegnet af arkitektfirmaet Friis og Molkte og stod færdig i 1981. I 2018-19 er Kildehøjen renoveret med nye vinduer og ventilation. Afdelingen består af 90 rækkehuse, fordelt på 3-, 4- og 5 værelses almene boliger. Alle husene er i 2 etager og har egen gårdhave foran huset og egen have bag huset.
Husene er anlagt som 3 firelængede gårde med hver 30 boliger, der omkranser gårdens fællesareal. Gårdene er bilfri, og man kommer til sin bolig via stier rundt om fællesarealet. Fællesarealet er anlagt af beboerne gennem årene og har derfor hvert deres udtryk, men alle har legeplads og opholdsområder med borde og bænke.
Afdelingen har fælles vaskeri, et fælleshus, der kan lånes gratis til beboeraktiviteter, et gæsteværelse og Kælderhøjen, der kan lejes i afdelingen. Vi er omgivet af flere grønne arealer, der bruges til leg, boldspil, sommerfest mm. Desuden er en kommunal vuggestue og boligforeningens 2 store selskabslokaler beliggende i afdelingen.
Kildehøjen har gennem årene været en afdeling præget af fællesskab og en særlig samhørighed mellem beboerne. Der er tradition for, at hver gård har sin egen madklub, der er åben for alle beboere, hvor der spises sammen ca. hver 14. dag. Desuden opstår fællesskaberne gennem beboeraktiviteter og ophold på legepladserne.
Der lægges i Kildehøjen vægt på at kunne tilbyde allergivenlige boliger. Det er derfor ikke tillad at holde husdyr i afdelingen.
Afdelingen har vores egen Facebook gruppe: "Kildehøjen 8240", hvor beboerne kan informere hinanden og drøfte stort og småt, der har interesse for afdelingens beboere.
Søger du bolig?
Her kan du komme direkte til denne afdelings boligtyper hos AARHUSbolig:
- Ordinært afdelingsmøde tirsdag den 17. september, kl. 19.00 – Med bilag
Det ordinære afdelingsmøde afholdes tirsdag den. 17. september 2024, kl. 19.00 i... Læs mere
- Nyt fra e*on Drive ladestander: Mere opladning til flere. Spærreafgift fra 1. oktober 2023
Kære Boligforeningen 10. marts 1943 – afd 12 Den 1. oktober 2023... Læs mere
- Inspiration og quiz til ny affaldsordning
Dit affald er fuldt af materialer, der kan bruges igen. Jo mere... Læs mere
- Ordinært afdelingsmøde onsdag, den. 27. september 2023, kl. 19.00
Der indkaldes til ordinært afdelingsmøde onsdag den. 27. september 2023, kl. 19.00... Læs mere
- Nyt omkring fremleje!
Som noget nyt vil vi i en forsøgsperiode på 2 år (indtil... Læs mere