Råderet
GENERELT OM RÅDERET
Råderetten giver dig mulighed for at præge boligen efter egne ønsker og behov.
Der skelnes mellem FORBEDRINGSARBEJDER og FORANDRINGSARBEJDER:
Forbedringsarbejder forøger værdien af det lejede og giver ret til godtgørelse ved fraflytning. Der kan ikke kræves retablering ved fraflytning.
Forandringsarbejder forøger ikke værdien af det lejede og giver ikke ret til godtgørelse. Forandringsarbejder kan være permanente, eller arbejder der kræves retableret. Hvis der forlanges retablering, skal der i visse tilfælde betales et depositum som sikkerhed for udgiften til retablering.
Kontakt altid boligforeningen
Inden du gør brug af råderetten, er det vigtigt, at du har boligforeningens skriftlige accept til forbedringen eller forandringen i boligen.
Du er altid velkommen til at kontakte boligforeningen om spørgsmål til råderetten, idet vi gerne hjælper med råd og vejledning, inden du går i gang.
Du kan også læse om råderetten på BL’s hjemmeside.
Råderet og individuelle forbedringer
Forbedringsarbejder med godtgørelse ved fraflytning er følgende:
1. Energibesparende foranstaltninger.
2. Andre ressourcebesparende foranstaltninger, f.eks. vandbesparende foranstaltninger.
3. Etablering, forbedring og renovering af bad, WC og køkken samt flytning, fjernelse og opsætning af skillevægge som nødvendiggøres heraf.
4. Tekniske installationer.
Lånefinansiering af forbedringsarbejder.
Beboere, der ønsker at udføre forbedringsarbejder kan, ud over råderetten, vælge at låne til udgiften i afdelingen, mod en huslejeforhøjelse i afskrivningsperioden på op til 10 år. Det er en betingelse herfor, at afdelingens aktuelle økonomi tillader det.
Den maksimale lånebeløbsgrænse fastsættes til kr. 71.867.00 pr. 1. januar 2023, som reguleres i takt med byggeomkostningsindekset én gang årligt.