Råderet
GENERELT OM RÅDERET
Råderetten giver dig mulighed for at præge boligen efter egne ønsker og behov.
Der skelnes mellem FORBEDRINGSARBEJDER og FORANDRINGSARBEJDER:
Forbedringsarbejder forøger værdien af det lejede og giver ret til godtgørelse ved fraflytning. Der kan ikke kræves retablering ved fraflytning.
Forandringsarbejder forøger ikke værdien af det lejede og giver ikke ret til godtgørelse. Forandringsarbejder kan være permanente, eller arbejder der kræves retableret. Hvis der forlanges retablering, skal der i visse tilfælde betales et depositum som sikkerhed for udgiften til retablering.
Kontakt altid boligforeningen
Inden du gør brug af råderetten, er det vigtigt, at du har boligforeningens skriftlige accept til forbedringen eller forandringen i boligen.
Du er altid velkommen til at kontakte boligforeningen om spørgsmål til råderetten, idet vi gerne hjælper med råd og vejledning, inden du går i gang.
Du kan også læse om råderetten på BL’s hjemmeside.
Råderet og individuelle forbedringer
Forbedringsarbejder uden godtgørelse er følgende:
Etablering og opsætning af skillevægge efter boligforeningens anvisning.
LÅNEFINANSIERING AF FORBEDRINGSARBEJDER
Beboere, der ønsker at forbedre lejligheden, kan udover råderetten vælge at låne til udgiften i afdelingen (dog undtaget pkt. 1 i positivlisten), mod en huslejeforhøjelse i afskrivningsperioden på 10 år. Det er en betingelse herfor, at afdelingens aktuelle økonomi tillader det. Den maksimale lånebeløbsgrænse fastsættes til kr. 71.867,00 pr. 1. januar 2023, som reguleres i takt med byggeomkostningsindekset én gang årligt.
FORANDRINGSARBEJDER UDEN RET TIL GODTGØRELSE VED FRAFLYTNING:
Overdækning / halvtag ved køkkendør ud til terrassen
Der kan opsættes halvtag af mærket Feria eller tilsvarende ved køkkendøren på følgende beboelser 31B, 31D, 33E, 33G, 35G,35D, 35F, 37C, 37H, 43B, 43D, 45B, og 45G.
Halvtaget må ikke være til væsentlig gene for naboen. Tagafløbet skal føres til eksisterende afløb. Max tilladte udfald er 3 x 3,5 meter.
Farven på stængerne skal være antracit eller hvid.
Vedligehold påhviler beboeren. Halvtaget skal fjernes ved fra flytning, eller der foreligger en skriftlig bekræftelse på, at den nye beboer overtager halvtaget og forpligtelsen til at nedtaget det ved fraflytning.
Beskadiget murværk skal retableres.
Ved misligholdelse kan boligforeningen kræve halvtaget fjernet.
Drivhus
Det tillades at opføre et ”altan” drivhus i plexiglas eller plast.
Hvis drivhuset er fæstnet til mur eller træværk omkring boligen skal det være forsynet med bagbeklædning.
Det må højst placeres i en afstand af 20 cm fra væg. Max bredde 120 cm og max dybde 100 cm.
Skader, også i nabohaver, i forbindelse med storm skal udredes af ejeren af drivhuset.
Drivhuset må ikke placeres op af skure. Ved fraflytning skal drivhuset fjernes og eventuelle skader skal udbedres. Derudover skal eventuelle ændringer genetableres til det oprindelige. Alt vedligehold er pålagt ejeren.
Drivhuset skal ved fraflytning nedtages, eller der skal foreligge en skriftlig bekræftelse på, af den nye beboer overtager huset med nedtagningsforpligtelsen ved fraflytning.
Ved misligholdelse kan Boligforeningen kræve drivhuset fjernet.
Havelåger
Det er tilladt at sætte en havelåge i beplantningen mod fællesarealet ud for boligen.
Max højde er hækkens højde (som man ønsker den når den er vokset op) max bredde 100 cm.
Hækken må højst være 160 cm høj. Havelågen skal være i træ og males i samme farve som udhusene i området/sort/hvid. Alt vedligehold er pålagt lejeren.
Ved misligholdelse kan Boligforeningen kræve havelågen fjernet.
Markiser
Der kan opsættes markiser, der kan rulles ind, ud for egne vinduer. Markisen må ikke være til væsentlig gene for naboen. Max tilladte udfald er 3 meter. Farven på dugen skal være grå/hvid/sand/sort. Og farven på metalkassen skal være grå/hvid/sand/sort. Ved fraflytning skal markisen fjernes og eventuelle skader skal udbedres. Derudover skal eventuelle ændringer genetableres til det oprindelige. Alt vedligehold er pålagt lejeren. Ved misligholdelse kan Boligforeningen kræve markisen fjernet.
Haveudvidelser
Afdelingsbestyrelsen kan give tilladelse til haveudvidelse. Det vil sige, at hækken flyttes ud mod fællesarealet efter nærmere ansøgning. Flytningen af hækken vil være permanent, og skal ikke flyttes tilbage ved fraflytning. Der skal ansøges skriftligt til afdelingsbestyrelsen via mail. Afgørelsen på ansøgning noteret på hjemmesiden under Dokumenter/oversigt afgørelse om haveudvidelser
Opsætning af afskærmning mellem boliger
Beboerne har ret til at opsætte stakit mellem beboernes haver til havesiden i målene 160*150 cm. Ansøgning foregår via afdelingsbestyrelsen. Opsætning kan dog kun ske, hvis der er enighed mellem beboerne hvorefter hegnet opsættes. Afdelingsbestyrelsen indsamler to gange årligt bestillinger til opsætning, hvorefter stakittet bliver opsat af en håndværker med regning til beboeren. Henvendelse om dette skal ske til afdelingsbestyrelsen senest 1. marts/1. oktober på mail: bestyrelsenafd20@vejlby-bf.dk.
Ved misligholdelse kan Boligforeningen kræve stakittet fjernet.
Eller afskærmningen kan udføres i panelhegn med grøn bevoksning i målene 160*150.
BEMÆRK: Mod fællesarealer må der kun opsættes levende hegn (dvs. hæk) eller panelhegn med grønt i henhold til lokalplanen for området.
Vedligehold påhviler beboeren.
Ved misligholdelse kan Boligforeningen kræve panelhegnet fjernet.