Afdeling 5 Tværmarksvej

Afdelingsmødet

Afdelingsmødet er afdelingens centrale beslutningsorgan. Det er her, at alle vigtige beslutninger for afdelingen og dens beboere træffes. Det er her, du som beboer kan lade din mening blive hørt og gøre brug af din stemmeret. De beslutninger, der træffes på afdelingsmødet, skal både afdelingsbestyrelse, administration og hovedbestyrelse rette sig efter.

I Boligforeningen 10. marts 1943 afholdes afdelingsmødet inden udgangen af september.

Som beboer kan du på afdelingsmødet:

  • få indsigt i hvad der sker i afdelingen
  • blive orienteret om afdelingens regnskab for det forgangne år og dermed hvad din husleje er anvendt til
  • være med til at vedtage afdelingens budget for det kommende budgetår
  • komme med forslag til ændringer i afdelingens vedligeholdelses- og ordensreglement samt råderetten og regler for husdyr
  • stille forslag om nye tiltag, der kan gøre afdelingen til et bedre sted at bo
  • stille op til og/eller være med til at vælge afdelingsbestyrelsesmedlemmer

Fuldmagter til afdelingsmødet (besluttet på afdelingsmødet september 2022)

  1. Ved afstemninger på afdelingsmøder i afd. 5 er det tilladt at medtage en fuldmagt fra en nabo, som er forhindret i selv at møde op på mødet.
  2. Der kan kun medtages en(1) fuldmagt per husstand.
  3. Hvis man ønsker at en fuldmagt skal gives til et familiemedlem eller anden stedfortræder skal denne person tilmeldes afdelingsmødet senest en uge i forvejen. Tilmeldingen skal ske til boligforeningens kontor via e-mail, telefon eller ved personligt fremmøde.
  4. Har man en fuldmagt med på et afdelingsmøde, gælder denne fuldmagt til samtlige afstemninger på mødet.
  5. Hvis et forslag sendes i urafstemning, bortfalder retten til at stemme via fuldmagt for det pågældende forslag.

Valg af afdelingsbestyrelse

Har du lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet i din afdeling, har du mulighed for at stille op ved næste afdelingsmøde. Alle beboere over 18 år er valgbare. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer – og mindst tre.

Som medlem af afdelingsbestyrelsen har du mulighed for at sparre med andre afdelingsbestyrelser og hovedbestyrelsen om de opgaver og det ansvar, som afdelingsbestyrelsen varetager. Derudover har du mulighed for at deltage i relevante kurser.

Har du brug for mere information, kan du henvende dig til din afdelingsbestyrelse eller administrationen. Du kan også finde information på BL – Danmarks Almene Boligers hjemmeside.

Uddelegering af opgaver

Afdelingsmødet kan beslutte, om der er opgaver, som med fordel kan uddelegeres til mindre grupper af beboere. Det kan eksempelvis være udvalg, der behandler forhold omkring legepladser, udearealer eller brugen af fælles faciliteter, herunder fælleshus, gæsteværelser eller lignende. Det kan bl.a. give mulighed for at involvere beboere, der ikke nødvendigvis ønsker at sidde i afdelingsbestyrelsen, men som brænder for et særligt område.


Referater

Her kan du læse referater fra afdelingens ordinære og ekstraordinære afdelingsmøder.

Rob Hilliard

Kontakt Varmemesteren

Rob Hilliard
Kontor: Vejlby Vænge 20
Kontortid: Mandag-fredag 8.30 - 9.00
Telefon: 8621 1443
Mail: vm10@vejlby-bf.dk
Klik her uden for normal arbejdstid

Website af Hoeks.dk - Digitalt bureau Århus