Orientering fra Interessegrupperne
september 2024
Orientering fra Interessegrupperne.
På orienteringsmødet omkring interessegrupper d. 13/3 2024, aftales det, at alle grupper skal mødes i august med henblik på at orientere hinanden om gruppernes arbejde.
Dette møde finder sted d. 19. august. Her gøres status på gruppernes arbejde. Der er mange fremmødte og god stemning.
Gruppen omkring ladestandere har mødtes 3 gange og har arbejdet med forslag til regler for parkering ved ladestandere.
Gruppen for fastelavn og halloween mødes her i september for at planlægge halloween.
Alle er velkomne til at komme med forslag til gruppen, hvis man ønsker at arrangere noget i forbindelse med halloween eller fastelavn.
Gruppen for de grønne områder har mødtes 2 gange og bl.a talt om indkøb af nyt bord-bænkesæt, bænk ved sandkasse og vild med vilje.
Gruppen omkring kortspil, brætspil og håndarbejde ligger lidt i dvale. Flere deltagere i gruppen ønskes.
Gruppen for Sociale arrangementer i Mosen har holdt 3 møder og arrangeret:
3 gåture i nærområdet og
1 udflugt til Sletterhage Fyr.
Gruppen har erkendt, at der ikke har været den store interesse for arrangementerne.
Der peges bl.a på, at invitationerne måske skal ud i bedre tid, at arrangementerne skal ligge i weekenderne, at banko og popquiz måske kunne være en idé.
Gruppen vil prøve med andre arrangementer. Den vil rigtig gerne have inspiration og hjælp til, hvad der kunne være interesse for.
Alle giver udtryk for, det har været rigtig godt at være med i en interessegruppe.
Få delt synspunkter, lære nye beboere at kende, få udarbejdet forslag til afdelingsmødet etc.
Der bliver også på mødet givet udtryk for, at man håber, at den nye afdelingsbestyrelse vil indkalde interessegrupperne til et fællesmøde med henblik på f.eks at få lavet andre interessegrupper eller fortsætte de nuværende, men med nye opgaver.
Af nye opgaver nævnes bl.a. regnvandsopsamling, udskiftning af hårdhvidevarer, råderetskatalog.
Vi håber, at endnu flere har tid og lyst til at være med i et konstruktivt samarbejde.
På interessegruppernes vegne
Marianne og Kirsten.