Strategi 2020 – Sammen om fremtiden
For at sikre en god udvikling og fremtid for boligforeningen har hovedbestyrelsen i tæt samarbejde med direktionen udarbejdet Strategi 2020 – Sammen om fremtiden; en overordnet udviklingsplan der sætter rammerne for hovedbestyrelsens virke og sætter retningen for arbejdet i administrationen og driften.
”Strategiarbejdet har haft høj prioritet siden generalforsamlingen i maj 2016, og ambitionerne har kaldt på en ekstraordinær arbejdsindsats. Det har været en fornøjelse at opleve den gode dialog, vi har haft i hovedbestyrelsen, hvor vi er kommet bredt omkring og samtidig er dykket grundigt ned i mange forskellige forhold af betydning for boligforeningen. Tilsvarende har det været meget positivt at kunne fremlægge en gennemarbejdet plan for afdelingsbestyrelserne på vores fælles seminar – og opleve de positive tilbagemeldinger som dialogen afstedkom”, udtaler Søren Bach, formand for hovedbestyrelsen.
”Der er tale om en omfattende og ambitiøs strategi. Alle ambitioner vil ikke blive realiseret over natten, og arbejdet vil således strække sig over de kommende år. I hovedbestyrelsen glæder vi os til det videre arbejde sammen med resten af organisationen”, supplerer Søren Bach.